[14.12.09]
Kandis-Johnny reddede julesang med en skruetrækker

Aftenshowets julesang var nær aldrig blevet færdigoptaget, hvis det ikke havde været fra Kandis-Johnny. Syngende deltagere som Anette Heick, modediktatoren Jim Lyngvild og Helle Thorning Schmidt stod i kø for at indsynge Martin Brygmanns nye julsang til fordel for Danmarks-indsamlingen 2010, da propperne sprang. Gang på gang.
Til sidst stod de med kun en prop tilbage, da det klingede jysk i mørket. Det var Kandis-Johnny, der kunne meddele, at han da var uddannet elektriker.
Han blev derfor hurtigt sat i sving med at klare de genstridige ledninger med en skruetrækker. Og herefter lykkedes det at få lydoptagelserne i kassen.
|